Ydelser til private uden for EU: dansk moms og leveringssted
Guide til danske virksomheders ydelsessalg til private uden for EU: B2C-hovedregel, særlige leveringssteder, faktisk udnyttelse og digitale ydelser.
B2C-hovedreglen er ikke den samme som ved B2B
Ved salg af ydelser fra en dansk virksomhed til private uden for EU oplyser Skattestyrelsen, at udgangspunktet for mange ydelser er dansk moms, men at en lang række ydelsestyper har særregler, hvor beskatningen knyttes til det sted, hvor ydelsen leveres eller faktisk forbruges.
Ydelsestypen er afgørende
Skattestyrelsen nævner blandt andet formidling, fast ejendom, personbefordring, adgang til arrangementer, restaurant/catering, transport, arbejde på løsøregenstande og elektronisk leverede ydelser som områder med særlige regler. Virksomheden bør derfor ikke bruge én generel tredjelandskode på alle privatkunder.
“Use and enjoyment” kan flytte resultatet
For visse ydelser kan den faktiske udnyttelse i Danmark eller uden for EU påvirke leveringsstedet. Det betyder, at kundens bopælsland ikke altid er nok. Kontrakten og den faktiske anvendelse kan være relevante for momsanalysen.
Digitale ydelser kræver præcis kundelokation
Ved elektronisk leverede ydelser bør systemet kunne dokumentere kundens land og salgstypen. Betalingsadresse, IP-oplysninger og andre kommercielle data kan indgå i den faktiske lokationskontrol, men de konkrete dokumentationskrav skal tilpasses den relevante momsregel.