Urimeligt fusionsvederlag: forbehold og krav om godtgørelse
Godtgørelseskrav ved urimeligt fusionsvederlag: forbehold på generalforsamlingen, den korte tougersfrist og betydningen for processen.
Kapitalejere kan anfægte et urimeligt vederlag
Selskabslovens § 249 giver kapitalejere i et ophørende selskab mulighed for at kræve godtgørelse, hvis vederlaget for kapitalandelene ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Bestemmelsen er et særligt værn mod urimelig værdiudveksling i fusionen.
Forbehold på generalforsamlingen er centralt
Retten efter § 249 forudsætter, at kapitalejeren har taget forbehold på den generalforsamling, hvor beslutningen om fusionens gennemførelse blev truffet. Et eventuelt forbehold bør derfor fremgå tydeligt af protokollen, så der ikke opstår bevisusikkerhed.
Søgsmålsfristen er kun to uger
Sag om godtgørelse skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Det er en meget kort frist. Vurdering af vederlag, dokumentation og procesvalg bør derfor forberedes før eller straks efter beslutningen.
Et forbehold kan påvirke registreringen
Et fremsat forbehold kan efter § 249 påvirke, hvornår fusionen kan registreres. Reglen skal læses sammen med vurderingsmandens udtalelse og § 250-251 om retsvirkning og registrering. Selskabet bør derfor føre en særskilt log over forbehold og eventuelle sager.