Fusionsplan: hvad skal den indeholde, og hvornår kan ApS fravælge den?
Hovedreglen om fælles fusionsplan efter § 237, den enstemmige ApS-undtagelse og hvorfor planfravalg ikke fjerner de øvrige dokument- og beslutningskrav.
Ledelserne udarbejder normalt planen i fællesskab
Efter selskabslovens § 237 skal de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber, der deltager i fusionen, som udgangspunkt oprette og underskrive en fælles fusionsplan. Planen fungerer som transaktionens selskabsretlige hoveddokument og binder den senere gennemførelse: hvis fusionen ikke vedtages i overensstemmelse med en offentliggjort plan, bortfalder forslaget efter § 245.
En ren ApS-fusion kan have et enklere spor
Hvis alle deltagende selskaber er anpartsselskaber, kan anpartshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes fusionsplan, jf. § 237, stk. 2. Enigheden er afgørende. Fravalget betyder heller ikke, at de centrale økonomiske og selskabsretlige forhold kan stå uafklarede; § 248 opstiller krav til de identiske beslutninger, som i så fald skal træffes i de deltagende ApS'er.
Når et A/S deltager, er planens indhold lovbestemt
§ 237, stk. 3, opstiller en detaljeret liste for fusioner, hvor et aktieselskab indgår. Den omfatter blandt andet selskabernes navne, vederlag, tidspunkt for rettigheder knyttet til nye kapitalandele, regnskabsmæssig virkning, særlige rettigheder, eventuelle særlige fordele, vedtægter for et nyt selskab og andre transaktionsoplysninger. Dokumentet bør derfor bygges direkte efter den gældende paragraf frem for en gammel skabelon.
Fravalg skal ses sammen med fristerne
Hvis fusionsplanen udarbejdes, skal Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt have modtaget en kopi senest 4 uger efter underskrivelsen, jf. § 244. Hvis planen lovligt fravælges, skal fravalget i stedet meddeles med navn og CVR-nummer på de deltagende selskaber.