Konsekvensanalyse (DPIA): hvornår er den nødvendig?
Hvornår GDPR kræver en konsekvensanalyse for databeskyttelse, og hvad analysen bør indeholde.
DPIA er en risikovurdering før højrisikobehandling
GDPR artikel 35 kræver en konsekvensanalyse, når en type behandling sandsynligvis vil indebære høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Analysen skal udføres før behandlingen sættes i gang eller før en væsentlig højrisikoændring gennemføres.
Vurder behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål
Det er ikke nok at se på ét teknisk værktøj. Omfattende profilering, systematisk overvågning, store mængder følsomme oplysninger eller kombinationer af risikofaktorer kan gøre en DPIA nødvendig.
Analysen skal være konkret
En DPIA bør beskrive den planlagte behandling og dens formål, vurdere nødvendighed og proportionalitet, identificere risici for de registrerede og beskrive de foranstaltninger, der reducerer risikoen.
Databehandleren skal bistå
Datatilsynet fremhæver, at en databehandler skal hjælpe den dataansvarlige med at opfylde pligten til konsekvensanalyse, når det er relevant. Leverandører bør derfor kunne levere tekniske og sikkerhedsmæssige oplysninger.
Høj restrisiko kan kræve forudgående høring
Hvis de planlagte foranstaltninger ikke reducerer en høj risiko tilstrækkeligt, kan GDPR artikel 36 kræve kontakt med Datatilsynet før behandlingen starter. DPIA bør derfor være en reel beslutningsproces, ikke et dokument der udfyldes efter lancering.