Kapitalforhøjelse i ApS og A/S: tre metoder og forbud mod underkurs
Overblik over de tre former for kapitalforhøjelse i selskabsloven og hvorfor nye kapitalandele hverken må tegnes under forbehold eller til underkurs.
Tre lovbestemte måder at forhøje selskabskapitalen på
Selskabslovens § 153 opstiller tre hovedmetoder til kapitalforhøjelse i et kapitalselskab: tegning af nye kapitalandele, overførsel af reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse samt udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants. Valget har betydning for både beslutningsgrundlag, dokumentation, ejerforhold og registrering.
En kontant kapitalforhøjelse tilfører typisk nye midler mod nye anparter eller aktier. En fondsforhøjelse flytter derimod allerede eksisterende egenkapitalposter ind i den bundne selskabskapital. Konvertible gældsbreve og warrants kombinerer kapitalforhøjelsen med rettigheder, som kan udløses senere.
Nye kapitalandele må ikke tegnes under forbehold eller til underkurs
§ 153, stk. 2, fastslår, at nye kapitalandele ikke kan tegnes under forbehold eller til underkurs. Underkurs betyder, at tegningskursen sættes lavere end kapitalandelens nominelle værdi. Et selskab bør derfor kontrollere både den nominelle kapitalforhøjelse og den faktiske tegningskurs, før beslutningen sendes til tegning og registrering.
Metoden styrer resten af processen
Det er ikke tilstrækkeligt at beslutte, at selskabet skal have "mere kapital". Ved nye kapitalandele skal beslutningen blandt andet opfylde § 158. Ved apportindskud eller gældskonvertering kommer §§ 160-161 oveni. Ved kontant forhøjelse skal fortegningsretten efter § 162 vurderes, og enhver gennemførelse skal koordineres med registreringsreglerne i §§ 173-174.
Praktisk dokumentkontrol
Lav før generalforsamlingen en kapitalplan, der viser metode, nominelt beløb, tegningskurs, hvem der kan tegne, betalingsform, tidsfrister og nødvendige vedtægtsændringer. Det reducerer risikoen for, at en ellers kommercielt aftalt investering ikke kan registreres som planlagt.