Gældskonvertering ved kapitalforhøjelse: krav til beslutning og redegørelse
Sådan håndteres en kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld, herunder krav til beslutningen, ledelsens redegørelse og dokumentation af den fordring, der konverteres.
Gæld kan konverteres til nye kapitalandele, men processen skal beskrives
Selskabslovens § 161 regulerer kapitalforhøjelser, hvor nye kapitalandele indbetales ved konvertering af gæld. Hvis denne betalingsform skal kunne bruges, skal kapitalforhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelser herom. En generel formulering om, at investoren "modregner" et krav, bør derfor ikke stå alene uden at selskabsbeslutningen er tilpasset den lovbestemte model.
Ledelsen skal redegøre for gælden og baggrunden
Det centrale ledelsesorgan skal efter § 161 som udgangspunkt redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældens stiftelse samt grundene til forslaget om konvertering. Formålet er at gøre det synligt, hvilket krav der omdannes til egenkapital, og hvorfor transaktionen foreslås.
I et A/S skal ledelsens redegørelse og eventuelt yderligere dokumenter som udgangspunkt gøres tilgængelige for aktionærerne og fremlægges på generalforsamlingen. Loven åbner for konkrete enstemmige fravigelser af bestemte dokumentkrav, men de bør dokumenteres udtrykkeligt.
Kontroller fordringen før konverteringen
Før beslutningen bør selskabet kontrollere fordringshaver, hovedstol, eventuelle renter, stiftelsestidspunkt, dokumentationsgrundlag og om hele eller kun en del af gælden skal konverteres. Det bør også afstemmes med tegningskurs og den nominelle kapital, så gældsbeløbet ikke forveksles med selve kapitalforhøjelsens nominelle størrelse.
Konvertering ændrer finansieringens karakter
Når gæld bliver til egenkapital, ændres kreditorpositionen til en ejerposition efter de vilkår, der gælder for de nye kapitalandele. Det kan påvirke ejerandele, stemmer, udbytteret og balancen. Selskabsret, aftalevilkår og regnskab bør derfor behandles samlet.