Kapitalnedsættelse i ApS og A/S: beslutning og de tre lovlige formål

De grundlæggende regler om kapitalnedsættelse: generalforsamlingsbeslutning, vedtægtsændringsflertal og de tre formål i selskabslovens § 188.

Generalforsamlingen træffer som udgangspunkt beslutningen

Selskabslovens § 186 fastslår, at beslutning om nedsættelse af selskabskapitalen træffes af generalforsamlingen med det flertal, der kræves til vedtægtsændring. I et A/S finder procedurereglerne i § 156 om kapitalforhøjelse tilsvarende anvendelse efter § 185. Kapitalnedsættelse er derfor ikke blot en regnskabspost, men en selskabsretlig beslutning med form- og registreringskrav.

Beslutningen skal vælge et lovligt formål

Efter § 188 skal beslutningen angive både det beløb, selskabskapitalen nedsættes med, og hvilket af tre formål beløbet skal anvendes til: dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve. Formålet styrer de efterfølgende krav. Udbetaling og særlig reserve udløser blandt andet kreditorbeskyttelsesregler, som ikke nødvendigvis gælder på samme måde ved ren tabsdækning.

Overkurs og underkurs skal beskrives korrekt

Hvis udbetalingen til ejerne er større end selve nedsættelsesbeløbet, skal beslutningen efter § 188, stk. 2, oplyse dette og angive en eventuel overkurs. Kun nedsættelser til udbetaling eller særlig reserve kan efter stk. 3 ske til underkurs. Det gør det vigtigt at skelne mellem nominel kapitalnedsættelse og det økonomiske beløb, der faktisk forlader eller omklassificeres i selskabet.

Start med en kapital- og formålsanalyse

Før beslutningen bør ledelsen dokumentere nuværende registreret selskabskapital, ønsket nedsættelsesbeløb, formål, eventuel udbetaling, efterfølgende kapitalniveau og nødvendige vedtægtsændringer. Kontroller samtidig, om særlige minimumskapitalkrav eller andre regler påvirker den konkrete selskabstype.

Relaterede guider

Danmark