Tegning af nye kapitalandele: skriftlighed og hvad sker der, hvis minimum ikke nås?
Kravet om skriftlig tegning af nye kapitalandele og konsekvensen, hvis det minimumsbeløb, som kapitalforhøjelsen forudsætter, ikke tegnes rettidigt.
Tegningen skal ske skriftligt
Selskabslovens § 163 kræver, at tegning af nye kapitalandele sker skriftligt. Ved tegningen skal vedtægterne og de dokumenter, som § 156 kræver, fremlægges, medmindre de lovligt er fravalgt. Hvis kapitalforhøjelsen omfatter apportindskud eller gældskonvertering, skal de relevante dokumenter efter §§ 160-161 også være tilgængelige efter lovens regler.
Kapitalejerne skal underrettes om mulighed og frist
§ 163 knytter tegningen til den praktiske underretning om fortegningsretten. Kapitalejerne skal efter reglerne om indkaldelse have information om muligheden for tegning og fristen for at udnytte fortegningsretten. I et A/S, hvor alle aktionærer er kendt, kan de enkelte aktionærer i stedet underrettes skriftligt efter bestemmelsen.
Et fastsat minimum kan få hele konstruktionen til at falde bort
Hvis kapitalforhøjelsesbeslutningen fastsætter et mindste beløb, er det ikke blot et finansieringsmål. Efter § 164 bortfalder den vedtægtsændring, som forudsætter kapitalforhøjelsen, hvis minimumsbeløbet ikke er tegnet inden den fastsatte frist. Det, der allerede er indbetalt på kapitalen, skal i så fald hurtigst muligt betales tilbage.
Hold tegning og betaling adskilt i dokumentationen
Et tegningssystem bør kunne dokumentere, hvem der tegnede, hvornår den skriftlige tegning blev afgivet, hvilket beløb der blev tegnet, og hvornår betalingen fandt sted. Det gør det muligt at kontrollere både tegningsfristen, minimumsbeløbet og den senere registrering.