Lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig: skatten afhænger af fakta

Sådan skelner Skattestyrelsen mellem lønmodtager, honorarmodtager, erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Titlen på kontrakten afgør ikke skattekategorien

Skattestyrelsen skelner blandt andet mellem lønmodtagere, honorarmodtagere, erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Klassifikationen har betydning for skat, arbejdsmarkedsbidrag, fradrag og behandling af underskud.

Det afgørende er de faktiske forhold. Skattestyrelsen fremhæver udtrykkeligt, at en lønmodtager ikke bliver selvstændig blot ved at sende en faktura i stedet for at få lønseddel.

Lønmodtager: arbejde for andres regning og risiko

Ved lønmodtagerstatus ser man blandt andet på instruktion, kontrol, løbende arbejdsforhold, økonomisk risiko, hvem der leverer redskaber, og om betalingen ligner almindelig løn. En freelancer eller konsulent kan derfor skattemæssigt stadig være lønmodtager.

Honorarmodtager: enkeltstående eller afgrænsede opgaver

Honorarmodtagere kan fx modtage betaling for en fritidsopgave, et foredrag eller et engangsvederlag uden at drive en selvstændig erhvervsvirksomhed. Honoraret kan være B-indkomst, og fradragsreglerne er ikke nødvendigvis de samme som for en erhvervsmæssig virksomhed.

Erhvervsmæssig virksomhed kræver reel egen risiko og rentabilitet

Skattestyrelsen beskriver erhvervsmæssig virksomhed som aktivitet for egen regning og risiko med formål om overskud, tilrettelagt så den kan forventes at blive rentabel. Ved hobby-/ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan overskud være skattepligtigt, mens underskud ikke kan fratrækkes på samme måde.

Hvis klassifikationen er økonomisk vigtig eller tvivlsom, kan et bindende svar være relevant.

Relaterede guider

Danmark