Spaltning: forskellen på ophørsspaltning og grenspaltning
§ 254 omfatter både ophørsspaltning, hvor hele selskabet fordeles, og grenspaltning, hvor kun en del af aktiver og forpligtelser overføres, uden at kreditorernes samtykke normalt kræves.
To grundmodeller efter § 254
Selskabslovens § 254 giver mulighed for både en spaltning, hvor det indskydende kapitalselskab overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til flere modtagende selskaber, og en spaltning, hvor kun en del af aktiverne og forpligtelserne overdrages. I praksis omtales de ofte som henholdsvis ophørsspaltning og grenspaltning.
Ved en ophørsspaltning fordeles hele virksomheden på de modtagende selskaber, og det indskydende selskab ophører som led i gennemførelsen. Ved en grenspaltning består det indskydende selskab videre med den del af aktiver og forpligtelser, som ikke overføres.
Kreditorernes samtykke er ikke et almindeligt gyldighedskrav
§ 254 fastslår, at overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Det betyder ikke, at kreditorbeskyttelsen bortfalder. §§ 254, stk. 2, 260-263 og 268 indeholder særskilte beskyttelsesmekanismer, herunder subsidiær solidarisk hæftelse, kreditorerklæring, anmeldelsesret og betingelser for retsvirkning.
Fordelingsbeskrivelsen er central i begge modeller
Ved en grenspaltning er det særligt vigtigt at beskrive, hvilke aktiver og forpligtelser der bliver i det indskydende selskab, og hvilke der flyttes. Ved en ophørsspaltning skal hele balancen i praksis kunne henføres til de modtagende selskaber. Uklarhed kan aktivere lovens fallback-regler om ufordelte aktiver og forpligtelser.