Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser: skattefri eller skattepligtig?
Skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser: hovedregel om skattepligt, arbejdsbetingede undtagelser, personalepleje, bagatelgrænser og forsikringer.
Udgangspunktet er skattepligt
Når en arbejdsgiver betaler en medarbejders sundhedsydelse, er udgangspunktet efter Skattestyrelsens vejledning, at medarbejderen skal beskattes af den værdi, ydelsen ville have i almindelig fri handel. Arbejdsgiveren skal derfor identificere den konkrete undtagelse, før en ordning behandles som skattefri.
Arbejdsbetingede behandlinger kan være skattefri
Behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader kan være skattefri, når der er en helt konkret sammenhæng mellem behandlingen og det arbejde, medarbejderen udfører. Det er ikke nok, at en generel sundhedsordning kan gøre medarbejderen mere produktiv. Dokumentationen bør vise den arbejdsrelaterede årsag.
Personalepleje og bagatelgrænser kan også være relevante
Et sundhedstjek kan efter Skattestyrelsens vejledning være skattefrit som personalepleje, når det blandt andet sker på arbejdspladsen, har begrænset økonomisk værdi og tilbydes alle medarbejdere. Andre sundhedsydelser kan i visse tilfælde falde under 1.400 kr.-grænsen for mindre personalegoder i 2026 eller 7.600 kr.-grænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis betingelserne er opfyldt.
Forsikringer kræver særskilt vurdering
Syge- og ulykkesforsikringer behandles ikke ens i alle situationer. Skattestyrelsen beskriver blandt andet forskel på dækning kun i arbejdstiden og dækning både i arbejds- og fritid. Arbejdsgiveren bør derfor kontrollere policens ejer, dækningsperiode og formål før indberetning.