Testamente: notar, vidner eller nødtestamente?

Sammenligning af notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente efter arvelovens §§ 63-65 og de centrale formkrav.

Arveloven har flere gyldige former

Et testamente er ikke bare et dokument med ønsker. Formkravene i arvelovens kapitel 11 skal overholdes.

Efter § 63 kan et notartestamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Notaren attesterer blandt andet identitet og forhold om testators evne til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.

Vidnetestamente kræver to samtidige vidner

§ 64 kræver, at et vidnetestamente er skriftligt og underskrives eller vedkendes, mens to testamentsvidner er til stede samtidig. Vidnerne skal straks efter skrive deres navne på testamentet, være mindst 18 år og opfylde habilitetskravene. Et vidne må blandt andet ikke have en interesse i en begunstigelse, der skaber den interessekonflikt, loven beskriver.

Nødtestamente er en undtagelse

Hvis sygdom eller et andet nødstilfælde forhindrer testator i at bruge notar- eller vidneformen, kan § 65 åbne mulighed for nødtestamente. Det bortfalder, når der i tre måneder ikke længere har været en hindring for at oprette almindeligt testamente.

Form og indhold er to forskellige kontroller

Et formelt korrekt testamente kan stadig være ugyldigt af andre grunde, og indholdet skal respektere blandt andet tvangsarv. Ved større formuer, sammenbragte familier, virksomhedsejerskab eller internationale forhold bør både form og materielt indhold kvalitetssikres.

Relaterede guider

Danmark