Tvangsopløsning: sådan håndteres en afhjælpningsfrist fra Erhvervsstyrelsen
Når Erhvervsstyrelsen giver en frist efter § 225 til at rette et opløsningsgrundlag, skal manglen både afhjælpes og kunne dokumenteres inden fristen.
En frist er en sidste mulighed for at få selskabet tilbage i orden
Selskabslovens § 225 giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at fastsætte en frist, inden styrelsen anmoder skifteretten om tvangsopløsning. Et selskab bør behandle en sådan frist som en højrisiko-complianceopgave.
Det er ikke nok at "arbejde på" problemet. Den relevante mangel skal reelt berigtiges — eksempelvis ved at indsende manglende årsrapport, registrere lovlig ledelse eller revisor, eller rette oplysninger om reelle ejere — og selskabet bør kontrollere, at Erhvervsstyrelsen har modtaget materialet.
Brug myndighedsbrevet som kontrolliste
Fristen og det konkrete opløsningsgrundlag fremgår af myndighedens meddelelse. Selskabet bør registrere dato, krav, ansvarlig person, nødvendige bilag og status i ét spor. Hvis der er flere samtidige mangler, bør de alle afhjælpes.
Efter oversendelse gælder andre frister
Hvis sagen allerede er sendt til skifteretten, er det ikke længere kun den oprindelige afhjælpningsfrist, der er relevant. Genoptagelse efter § 232 har blandt andet en tre måneders frist fra Erhvervsstyrelsens anmodning til skifteretten og en femårsbegrænsning ved tidligere tvangsopløsning.