Tvangsopløsning af ApS og A/S: hvornår kan Erhvervsstyrelsen sende selskabet til skifteretten?
De vigtigste grunde til tvangsopløsning efter § 225, Erhvervsstyrelsens mulighed for en afhjælpningsfrist og hvorfor selskabet bør reagere hurtigt.
Tvangsopløsning kan følge af alvorlige registrerings- og ledelsesmangler
Selskabslovens § 225 oplister situationer, hvor Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab. Eksempler omfatter manglende rettidig godkendt årsrapport, manglende lovlig ledelse eller hjemsted, mangler ved registrering af legale eller reelle ejere, mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenter, manglende revisor hvor revision kræves og bestemte problemer med indkaldt selskabskapital.
Erhvervsstyrelsen kan give en frist til at rette manglen
Efter § 225, stk. 2, kan styrelsen fastsætte en frist til at afhjælpe en mangel. Hvis den ikke er afhjulpet ved fristens udløb, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning. En sådan frist bør behandles som kritisk og ikke som almindelig korrespondance.
Når sagen sendes til skifteretten, ændres risikobilledet
Tvangsopløsning er ikke det samme som frivillig likvidation. Skifteretten får en central rolle, og mulighederne for genoptagelse er tidsbegrænsede og betingede efter § 232. Ledelsen bør derfor reagere allerede på den underliggende mangel og dokumentere rettelsen før sagen udvikler sig.
Compliance-kalender forebygger mange tvangsopløsningssager
Selskabet bør have ejere, reelle ejere, ledelse, hjemsted, revisorstatus, årsrapporter og lovpligtig dokumentopbevaring i en samlet compliance-kalender. Automatiske påmindelser bør kombineres med en ansvarlig person, fordi passivitet kan få selskabsretlige konsekvenser.