Uskiftet bo: fællesbørn, særbørn og centrale pligter

Guide til uskiftet bo efter arveloven: fællesbørn, særbørns samtykke, længstlevendes økonomi, formueoversigt og misbrugsregler.

Uskiftet bo udskyder skiftet med livsarvingerne

Efter arvelovens § 17 kan længstlevende ægtefælle som udgangspunkt overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med fælles livsarvinger. Det er en særlig ordning for ægtefæller og må ikke forveksles med almindelig arv eller et samlevertestamente.

Særbørn ændrer betingelserne

Hvis førstafdøde efterlader særlivsarvinger, kræver § 18 som udgangspunkt deres samtykke til uskiftet bo. For mindreårige eller personer under værgemål gælder særlige beskyttelsesregler og skifterettens rolle.

Længstlevendes økonomi kontrolleres

§ 19 begrænser adgang til uskiftet bo, hvis længstlevende ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, med de undtagelser og samtykkemuligheder bestemmelsen angiver. Ordningen er derfor ikke automatisk, blot fordi der er fællesbørn.

Formueoversigt inden seks måneder

Efter § 22 skal længstlevende som udgangspunkt indlevere en formueoversigt til skifteretten inden seks måneder efter dødsfaldet. Oversigten omfatter blandt andet begge ægtefællers delingsformue og de øvrige aktiver, bestemmelsen nævner.

Rådigheden er vid, men ikke ubegrænset

Længstlevende råder over det uskiftede bo, men arveloven har regler om misbrug. Uforsvarlige dispositioner eller gaver, der står i misforhold til boet, kan få alvorlige konsekvenser.

Relaterede guider

Danmark