Hvornår gælder en 10-årig forældelsesfrist?
De vigtigste situationer, hvor forældelsesloven anvender en 10-årig frist.
Ti år gælder for bestemte krav, ikke al gammel gæld
Forældelseslovens § 5 opstiller en 10-årig frist i flere situationer. Det gælder blandt andet, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Dommen ændrer fristregimet
Hvis et krav fastslås ved dom eller et påtegnet betalingspåkrav, bør man ikke fortsætte med at bruge den oprindelige korte frist, som om retsafgørelsen aldrig fandt sted. Den nye frist og dens begyndelsestidspunkt skal vurderes efter lovens regler om virkningen af afbrydelse.
Renter og gebyrer kan have en anden frist
§ 5, stk. 2, siger, at senere forfaldne renter, gebyrer og lignende som udgangspunkt forældes efter § 3. En 10-årig hovedfordring betyder derfor ikke nødvendigvis, at enhver senere rentepost automatisk har samme frist.
Pengelån har yderligere særregler
§ 6 indeholder en 10-årig frist for visse fordringer i henhold til pengelån eller ubevilgede overtræk i pengeinstitutter. Begyndelsestidspunktet kan afhænge af lånetypen.
Kontrollér dokumentet, ikke bare overskriften
At et dokument kaldes 'gældsaftale' gør det ikke automatisk til et gældsbrev eller en anerkendelse med den virkning, som § 5 beskriver. Indhold og omstændigheder bør vurderes konkret.