Generalforsamlingen må ikke give en utilbørlig fordel: selskabslovens § 108
§ 108 sætter en materiel grænse for flertallet: generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger, der åbenbart er egnet til at give visse ejere eller andre en utilbørlig fordel på andres eller selskabets bekostning.
Flertal er ikke det samme som ubegrænset magt
Selskabslovens § 108 forbyder generalforsamlingen at træffe en beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Bestemmelsen fungerer som en central minoritets- og selskabsbeskyttelse ved siden af de konkrete flertalsregler.
En formelt korrekt afstemning kan stadig have et materielt problem
Selv hvis indkaldelsen var korrekt og det krævede flertal blev opnået, bør ledelse og dirigent derfor kontrollere beslutningens virkning. En beslutning, der flytter en uberettiget økonomisk eller kontrolmæssig fordel til en bestemt ejer eller tredjemand på selskabets eller andre ejeres bekostning, kan rejse § 108-spørgsmål.
Vurder hele dispositionen, ikke kun beslutningsoverskriften
Det relevante er ikke kun, hvad generalforsamlingspunktet kaldes, men hvad det faktisk gør. Pris, modpart, interessekonflikter, hvem der får fordelen, hvem der bærer byrden og om selskabet modtager en forsvarlig modydelse kan være centrale faktiske forhold i en konkret vurdering.
§ 108 bør kobles til dokumentation og habilitetskontrol
Ved ejertransaktioner eller andre beslutninger med interessefællesskab bør selskabet dokumentere beslutningsgrundlag, værdiansættelser og eventuelle alternative løsninger. Det erstatter ikke den juridiske vurdering, men gør det lettere at efterprøve, om beslutningen faktisk var selskabsmæssigt begrundet.