Ugyldig generalforsamlingsbeslutning: hovedreglen om tre måneder
Hvem der kan anfægte en ulovlig generalforsamlingsbeslutning, hvad § 109 omfatter, og hvorfor hovedfristen for sagsanlæg er tre måneder fra beslutningen.
Ulovlige beslutninger kan prøves ved domstolene
Selskabslovens § 109 giver en kapitalejer eller et medlem af ledelsen ret til at anlægge sag om en generalforsamlingsbeslutning, der ikke er blevet til på lovlig måde, eller som strider mod selskabsloven eller selskabets vedtægter. Typiske spørgsmål kan være mangelfuld indkaldelse, forkert flertalsberegning eller en beslutning uden tilstrækkelig kompetence.
Hovedfristen er tre måneder
Efter § 109, stk. 2, skal sagen som udgangspunkt være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig. Fristen gør det nødvendigt at reagere hurtigt; intern korrespondance eller protest på generalforsamlingen er ikke det samme som at have anlagt sag.
Første skridt er at bevare beslutningsgrundlaget
En mulig sagsøger bør straks sikre indkaldelsen, dagsordenen, forslagsteksten, vedtægterne, fuldmagter, stemmeopgørelsen og den underskrevne generalforsamlingsprotokol. Det gør det muligt at vurdere både om beslutningen blev til på lovlig måde, og om den materielt er i strid med lov eller vedtægter.
Der findes vigtige undtagelser fra tre-månedersreglen
§ 109, stk. 3, oplister situationer, hvor hovedfristen ikke finder anvendelse på samme måde, blandt andet bestemte samtykke- og indkaldelsesfejl. Disse undtagelser bør vurderes særskilt og må ikke bruges som grund til passivitet, fordi bevis og andre procesrisici stadig kan forværres med tiden.