Ægtefællers økonomi og gæld under ægteskabet

Forklaring af ejerskab, gæld, hæftelse og delingsformue under et dansk ægteskab og hvorfor begreberne ikke bør blandes sammen.

Hver ægtefælle råder over sin egen formue

Ægtefælleloven tager udgangspunkt i, at hver ægtefælle under ægteskabet råder over sin formue, uanset om den er erhvervet før eller efter brylluppet. Ægteskab betyder derfor ikke, at alle aktiver bliver sameje i dagligdagen.

Der findes samtidig beskyttelsesregler. Dispositioner over familiens helårsbolig kan kræve den anden ægtefælles samtykke, og loven har regler om utilbørlig forringelse af formue til skade for den anden.

Gæld bliver ikke automatisk fælles

Det er vigtigt at skelne mellem hæftelse over for en kreditor og den senere interne formuedeling mellem ægtefæller. At et ægtepar har delingsformue betyder ikke i sig selv, at den ene automatisk bliver personlig debitor for den andens lån. Fælles underskrift, kaution eller anden særskilt forpligtelse kan derimod skabe hæftelse.

Delingsformue handler om værdier ved skifte

Ved separation eller skilsmisse følger den økonomiske opgørelse reglerne i ægtefællelovens afsnit III. Visse aktiver falder uden for ligedelingen, blandt andet særeje og som udgangspunkt rimelige pensionsrettigheder. Gæld fradrages efter særlige regler, der blandt andet ser på, hvilke aktiver gælden kan henføres til.

Lav to oversigter

Ved økonomisk planlægning bør ægtefæller holde to spørgsmål adskilt: Hvem ejer og hæfter nu? Og hvordan vil værdier og gæld blive behandlet ved et eventuelt skifte? Det giver et langt mere præcist billede end den løse formulering, at “alt er fælles”.

Relaterede guider

Danmark