Særeje og ægtepagt: sådan virker reglerne

Guide til dansk særeje og ægtepagt: typer af særeje, krav om underskrift og tinglysning og forholdet til arv og gaver.

Særeje kræver et gyldigt grundlag

Ægtefællelovens § 12 giver ægtefæller mulighed for at aftale flere former for særeje, blandt andet skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Aftalen kan også afgrænses til bestemte aktiver, brøker, beløb eller erhvervelser.

Valget har forskellige virkninger ved separation, skilsmisse og død. Det er derfor utilstrækkeligt blot at skrive “særeje” uden at præcisere typen og omfanget.

Ægtepagten har formkrav

Efter §§ 19-20 kan ægtefæller og kommende ægtefæller oprette ægtepagt. Den er kun gyldig, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen efter reglerne om tinglysning. En privat underskrevet aftale, som aldrig bliver tinglyst, opfylder derfor ikke dette gyldighedskrav.

Tredjemand kan også bestemme særeje

Arvelader eller gavegiver kan efter § 23 i visse tilfælde bestemme, at arv eller gave skal være særeje. Sådanne bestemmelser følger deres eget grundlag og kan begrænse, hvad ægtefællerne senere kan ændre.

Formuleringen skal passe til målet

Ønsker parterne beskyttelse kun ved skilsmisse, eller også ved død? Skal en virksomhed, bolig eller arv holdes ude? Skal særejet aftrappes? De spørgsmål bør besvares før dokumentet udformes.

Relaterede guider

Danmark