Bodeling og ophørsdagen ved separation eller skilsmisse
Hvad ophørsdagen betyder ved dansk bodeling, hvordan værdiansættelsen adskiller sig, og hvilke poster der ikke nødvendigvis skal ligedeles.
Ophørsdagen fastlægger hvilke aktiver og passiver der medregnes
Ægtefællelovens § 27 fastsætter som hovedregel, at formuedelingen omfatter de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse. Dagen kaldes ophørsdagen.
Det gør modtagelsesdatoen vigtig. Nye indtægter og erhvervelser efter ophørsdagen behandles ikke nødvendigvis som værdier, der skal indgå i den samme deling.
Værdiansættelsen er et andet tidspunkt
§ 28 skelner mellem hvilke aktiver der hører til delingen og den værdi, de sættes til. Aktiver og passiver indgår som udgangspunkt med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt før. Man bør derfor ikke bruge ophørsdagens værdi automatisk til alt.
Ikke alt skal ligedeles
§ 26 oplister flere typer værdier og krav, der ikke indgår i ligedelingen, blandt andet særeje og visse pensionsrettigheder. Gæld fradrages efter §§ 29-30. Et enkelt regneark med “aktiver minus gæld delt med to” kan derfor være misvisende.
Dokumentation reducerer konflikter
Gem kontoudtog, depotoversigter, lånesaldi, ejeroplysninger og værdiansættelser omkring ophørsdagen og senere værditidspunkter. Hvis I kan blive enige, kan § 32 give mulighed for en aftale om formuedelingen. Ved væsentlig uenighed kan skifteretlige regler blive relevante.